Skovtur forår 2024
Årets forårstur den 6. maj 2024 blev spillet på Nivå Golf Club. En fin bane som er krævende med mange blindhuller. Samtidigt blev 3 fødselarer fejret efter golfen på behørig vis på Strandgrunden.
Hele arrangementet var vel gennemført og planlagt af de tre. Eneste problem var at flasken med en lille en var glemt derhjemme. Men så trådte formanden i karakter og tømte sin bag for Underberg. Efter runden kørte vi alle til Strandgrunden og fik serveret nogle flotte stykker smørrebrød samt rigeligt med øl og snaps.
Ovenfor er der stemningsbilleder fra dagen (fotograf Svend Muusmann), hvor det som sædvanligt var flot solskinsvejr på vores skovture.
Dagens præmier
Dagens vindere blev:
9 huller: Ole Hahn med 18 point
18 huller: Søren Høegh med 36 point og Niels Kureer som runner up med 33 point.
Ud over lidt vin i præmie blev der af Niels-Erik doneret en ny vandrepræmie, hvor vinderen året før overrækker til den nye vinder med en lille skål.
Efter maden blev der spillet lidt dart. Alle spillede med og de tre bedste gik i finalen. Finalisterne var Niels Kureer, Søren Høegh og Knud Bisgaard. Og Niels Kureer var helt suveræn i finalen.