Hvad er Sweet Sixteen

"Sweet Sixteen" er en lille "klub-i-klubben", som startede i 1998, med oprindeligt 16 medllemmer, deraf navnet "Sweet Sixteen" selv om det, så vidt vides, først kom til få år senere.

De oprindeligt 16 medlemmer, som alle var tæt på eller havde passeret de 60 år, havde et fælles ønske om, under enkle og uformelle former, at mødes en gang om ugen, fordi de holdt af at spille med og ikke mindst imod hinanden, og som, efter det "sportslige", også¨ havde det godt i hinandens selskab, over en kop kaffe, øl eller vand, så alle kunne komme hjem igen i ordentlig tid.
Allerede fra starten af Sweet Sixteen var det et ønske at holde medlemsantallet i Sweet Sixteen på et overskueligtt antal, så hele organiseringen kunne holdes på en enkel og uformel form, hvilket stadig er gældende.

Siden starten har Sweet Sixteen mødtes, året rundt, mandag morgen, hvor nogle spiller 18-huller, nogle møder senere for at spille 9-huller, og endeligt kan der være nogle, som blot møder til en lille puttekonkurrence eller blot for at deltage i det korte sociale samvær, efter spillet.
For at være medlem af Sweet Sixteen skal man være aktivt medlem af Kokkedal Golfklub, eller "pensioneret" medlem, forstået på den måde, at kræfter ikke længere holder til aktivt golfspil, men at man, gensidigt, meget gerne ville bevare den sociale kontakt.

Sweet Sixteen'ere er relativt aktive "golfere", og der spilles, året igennem, såvel 18-huls- som 9-huls bolde.
2 af de oprindelige medlemmer er stadig med i Sweet Sixteen. Af de øvrige oprindelige medlemmer var alle med i Sweet Sixteen indtil de stoppede pga dødsfald, sygdom eller mangel på fysik til fortsat at spille golf..
Med henblik på, at der helst altid er nok såvel 18- som 9-hulsspillere, hver den faste ugedag, er Sweet Sixteen, når der er opstået permanent frafald, af et eller flere medlemmer, løbende blevet udvidet til at udgøre ca. 20 medlemmer, hvilket var medlemstallet i starten af 2016.
Ved udgangen af 2017 bestod Sweet Sixteen af blot 17 medlemmer, idet der desværre har måttet siges farvel til 3 medlemmer, pga disses dødsfald eller sygdom, så for at have et passende antal af aktive spillere, blev medlemstallet udvidet ved udgangen af 2017.

Sweet Sixteen består i dag af 20 medlemmer:

Holger Dock; Jørgen Schrøder; Jørgen Jespersen; Kurt Erling Nielsen; Niels-Erik Kejlskov, Ole Hahn; Ole Schmidt; Ole Vistisen; Ole Bach; Per Eskildsen; Palle Schneider; Niels Kureer; Aksel Burton; Jørn Bach-Christensen; Preben Risvang; Søren Hjortshøj; Knud Bisgaard Olesen; Svend Muusmann; Søren Høegh; Freddie Hartmann

Optagelse af nye medlemmer:

I takt med at der opstår frafald af medlemmer eller der træffes beslutning om at udvide antallet af medlemmer, kan medlemmer af Kokkedal Golfklub, efter forslag fra et Sweet Sixteen medlem, inviteres til at blive medlem af Sweet Sixteen.
I tilfælde af forslag af et nyt medlemmer, og inden nye "medlemskandidater" bliver spurgt, skal ethvert medlem af Sweet Sixteen høres, og optagelse af et nyt medlem kræver enstemmighed blandt Sweet Sixteen's medlemmer.
Først når alle medlemmer er blevet hørt, kan formanden, eller en som han tildeler opgaven, invitere nye medlemskandidater til at blive medlem, og kun, iht. prioritering af Sweet Sixteen's medlemmer, i den rækkefølge og i det antal som man i Sweet Sixteen er blevet enige om.


Sweet Sixteen's "årsdrejebog":

Spil:
Sweet Sixteen spiller, året rundt, hver mandag morgen, hvor der 5 minutter før 1st Tee-off, trækkes lod om, hvem der skal spille med hvem. Spilformatet er normalt "stableford", men andre spilformer er en mulighed.
Der spilles 18 og 9 huller, og evt. også putning af medlemmer, som den pågældende dag kun har tid eller mulighed for det. I vintersæsonen kan der, alt efter baneforholdene, aftales andre hulformater, f.eks. 12 huller, eller f.eks. at putte indendørs. I de tilfælde hvor vejret ikke tillader spil på stor bane spilles der 3 runder på par 3 banen.
[SH1] Der spilles med fuldt HCP. Hvert enkelt Sweet Sixteen medlem pligt til altid at holde sit HCP ajour.
Efter spillet mødes alle til et kort socialt samvær i klubhuset, herunder præmieuddeling, hvor hver spiller lægger kr. 5 i en præmiepulje for henholdsvis 18- og, 9-hulsspillere og puttere.
Dvs. er der otte 18-hulsspillere, bliver præmiepuljen kr. 40 for 18-hullerne, og er der syv 9-hullere, bliver præmiepuljen kr. 35 for 9-hullerne osv. Spilleren med den bedste stablefordscore på 18 eller 9 huller vinder puljen. Putteren med færrest antal brugte slag vinder "Puttepuljen". Eventuelle lige resultater afgøres ved "sammenligning af scorekort" også kendt som den matematiske metode.
Er der mere end 9 spillere på henholdsvis 18, 9 huller eller putning, deles præmiepuljen i en første og anden præmie bedst med ca. 2 tredjedele til vinderen og 1 tredjedel til nummer 2.

Er der mere end 12 spillere er der 3 præmier, som fordeles så godt som muligt, i 1/6 i forholdet 3/6 til vinderen, 2/6 til nr. 2 og 1/6 til nr. 3.

Når der spilles, er der tradition for at aftale f.eks. at spille om en øl fra restauranten, når den er åben og en dåseøl uden for sæsonen, dvs. at i en trebold giver spilleren med lavest score en øl til spilleren med højest score og i en firebold giver de to laveste scores en øl til de to højeste scores.

Det er imidlertid helt acceptabelt, at en spiller meddeler, at han ikke vil deltage i "ølspillet". De øvrige spillere i samme bold kan så, hvis de ønsker det, lave en aftale indbyrdes.

Udover den faste ugentlige spilledag har Sweet Sixteen tradition for 2 årlige udflugter

1 skovtur om foråret, hvor der spilles 1 fremmed bane, og med egne drikkevarer samt egen madpakke, som, hvis vejret tillader, indtages i det fri, og helst i nærområdet, så der ikke er så langt hjem.

1 udflugt om efteråret med 1 overnatning, middag og morgenmad, og hvor der spiller 2 fremmede baner.

Socialt samvær:

Efter spillet mødes alle, som beskrevet overfor, til en kop kaffe, 1 øl, sodavand e.a. for at foretage præmieuddeling for dagens match, samt for en snak om løst og fast, fortælle "røverhistorier", samt for evt. meddelelser eller drøftelser om forhold, som er relevante for Sweet Sixteen's medlemmer.

I Sweet Sixteen er der tradition for, at et medlem, som fylder "rundt" dvs 60, 70, 75, 80, 85, 90, 95 osv. markerer dagen med et traktement.

Medlemmet har frie hænder til at markere en rund fødselsdag herunder også tidspunktet på året samt eventuelle partnerskaber med andre runde fødselslarer

I Sweet Sixteen er der endelig også tradition for, at et medlem, på sin fødselsdag, byder spillende medlemmer på et lille glas "rustopløser" inden Tee-off, samt til medlemmer, som ikke har spillet, men blot møder op til det sociale samvær.

Organisering:

Der betales intet kontingent for medlemskab af Sweet Sixteen.
Sweet Sixteen ledes af en formand, som vælges på en årlig generalforsamling, der afholdes i forbindelse med en årlig julefrokost - dog forud for julefrokosten.

De foretrukne T-off tider om mandagen i " sommersæsonen" er p.t. 08:30, 08:37 og 08:45 og for 9-huller 10:30, og i vintersæsonen p.t. 09:30, 09:37 og 09:45.

I "Vintersæsonen" spilles normalt kun 12 huller.

"Sommersæsonen" regnes fra første mandag efter d. 1. april – 1. november og "Vintersæsonen" fra d. 1st mandag efter d.1. november. - 1. april

Note: Generalforsamlingen giver det/de medlemmer, som påtager sig at arrangere udflugterne, og julefrokosten, fuldt mandat, efter ovenstående retningslinjer, til at aftale et arrangement, som budgetmæssigt ligger på det niveau, som der har været praksis for (2-dages udflugten max kr. 2000/skovturen max. 500) og hvis ikke, skal "arrangøren", så tidligt som muligt, præsentere sit alternativ på et "mandagsmøde", samt forud derfor, pr. e-mail til alle Sweet Sixteen's medlemmer.

Formanden, eller den som formanden, fra gang til gang, har valgt som sin stedfortræder, leder lodtrækningen af hold og præmieuddelingen om mandagen.

Formanden leder alle drøftelser, og formandens stemme er afgørende i beslutninger, hvorom der ikke måtte være bred konsensus blandt medlemmerne.
Det oprindeligt princip i Sweet Sixteen, at holde organiseringen enkel og uformel, holdes stadig i hævd. Erfaringer har dog vist, at det kan være praktisk (fordi medlemmerne husker forskelligt) at principielle forhold f.eks. omkring Sweet Sixteen's generalforsamling og "årsdrejebog" foreligger på skrift, f.eks. i et referat eller på e-mail.
Nærværende skrift, "Hvad er Sweet Sixteen", er medlemmernes fælles referenceramme, og den til enhver tid værende formand, er ansvarlig for, at dette skrift holdes opdateret i overensstemmelse med Sweet Sixteen's traditioner og vigtige beslutninger som der løbende tages.
1 - 3 dage før hver mandag, udsender formanden skriftligt, dvs. pr e-mail, meddelelse til alle Sweet Sixteen medlemmer om mødetid ved klubhuset og starttider, samt hvornår medlemmerne mødes på "hul 19" efter spillet den pågældende mandag:

I den ugentlige e-mail kan der også være andre forhold, som formanden ønsker at informere om.
Denne udgave af "Hvad er Sweet Sixteen" erstatter alle tidligere udgaver.

Kokkedal, den 8. januar 2025

Søren Høegh
Formand