2022

Generalforsamling 5.12.2022 i Sweet 16

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Valg af formand for næste periode
  5. Valg af 2 medlemmer til at arrangere 2 dages skovturen
  6. Valg af 2 medlemmer til at arrangere 1 dags skovturen
  7. Valg af medlemmer til at arrangere julefrokosten næste år
  8. Vores hjemmeside
  9. Valg af medlemmer til bookning af Tee Times
  10. Spilleformer
  11. Årets Sweet Sixteener samt overvejelse af resultatsystem
  12. Eventuelt

Ad 1 Holger blev valgt

Ad 2 Holger tilbød sig og blev valgt

Ad 3 Søren Høegh forelagde beretningen, der vedhæftes referatet. Beretningen udløste applaus og anerkendelse.

Ad 4 Søren blev enstemmigt og højlydt genvalgt.

Ad 5 En drøftelse af tidspunktet for 2 dages udflugten resulterede i, at den afholdes i august/september. Arrangører er Jørn og Niels Erik.

Ad 6 En dags skovturen afholdes derfor i maj. Arrangører er Niels Erik og Niels Kureer.

Ad 7 Julefrokosten afholdes første mandag i december 2023 og arrangeres af Jørgen Jespersen og Søren Hjortshøj.

Ad 8 Hjemmesiden administreres af Søren Høegh og det blev vedtaget at fortsætte det gode arbejde og betale 70 kr. pr. næse for det kommende år. Behørig opkrævning vil blive udsendt.

Ad 9 18 hullers Tee Off tider bookes af Jørgen Jespersen og Jørn Bach. 9 hullers bookes af Ole Bach.

Ad 10 Det blev vedtaget at spille fra tee 49 og med 49 handicap indtil videre. Til foråret evalueres det om vi skal overgår til 59 igen.

Ad 11 Årets Sweet Sixteener blev igen Jørn, som ved hjælp af flid og gode resultater fortjente pokalen.

Alternative forslag til udregning af årets resultat blev drøftet, og Jørn og Niels Kureer vil komme med indstilling til et nyt system eller anbefaling af at fortsætte det gamle.

Ad 12 Jørgen Schrøder overbragte en hilsen fra Jørgen Falkensten.

Den 6. december 2022/Holger Dock


Sweet Sixteen

Generalforsamling 05-12-2022

Formandens beretning

Kære alle Sweet Sixteener

Endnu et spændende og hyggeligt år er gået. Alle skal have en stor tak for at bidrage med det sociale i vores gruppe.

Vi fik fra årets start 3 nye medlemmer Svend, Knud og nej ikke Valdemar men Søren Hjortshøj.

Selv om Søren ikke i år kunne være med så tit på grund af arbejde har alle tre været et positivt bidrag til fællesskabet. Heldigvis ser det ud til at Søren vender stærkere tilbage til næste år.

Med disse tre startede vi ud med at være 23 medlemmer men desværre gik Børge Holt bort i begyndelsen af juni og Gert Thorslund forventer ikke at kunne spille golf fremover og har derfor udmeldt sig i Kokkedal Golf Klub og Sweet Sixteen fra 1 januar 2023.

Vi er så nede på 21, hvoraf 3 ikke er aktive spillere så reelt 18 spillere. Måske lige i underkanten men jeg synes vi skal sondere i løbet af 2023 om der findes andre gode mænd som kan træde ind i vores fællesskab fra 1. januar 2024.

Vi har i løbet af året været på to udflugter/skovture. Begge formidabelt planlagt af Jørn og Niels-Erik.

Først en fantastisk tur til det svenske den 16-17 maj hvor vi spillede Falsterbo samt Ljunghusen.

Fine men svære baner specielt for os som måske ikke slår helt lige hver gang. Og med umulige bunkers spredt over hele banen. Men en stor oplevelse at spille banerne.

Overnatning var arrangeret på Lotsvillan som vi havde helt for os selv. Fint sted hvor vi så da også kunne medbringe vores egne billige drikkevarer.

Sommerskovturen den 22. august var en tur til Simons Golf. Også et rigtig godt arrangement med godt vejr, en fin bane og hjemmelavet morgenbrød ved ankomst.

Det bliver svært for næste års arrangører at leve op til årets fine standard.

Skovturspokalen blev vundet af Holger Dock for anden gang. Listen over vindere siden 2001 er nu på vores hjemmeside.

Sommerskovturen blev afsluttet med et stort arrangement på strandgrunden ved Mikkelborg, hvor vi først mindedes Børge Holt og siden fejrede de fire fødselslarer Preben, Ole Vistisen, Per samt Niels Kureer. Stor dag som vi vil huske fremover.

Senere i november fejrede vi Jørns fødselsdag i klubhuset med fantastiske hjemmelavede stegte sild samt fiskefileter. Det burde blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

Vores hjemmeside blev desværre tabt i foråret. Jeg har forsøgt at genskabe hvad der var muligt og vil gerne vedligeholde den fremover. Vi skal dog senere på generalforsamlingen beslutte om vi vil betale omkostninger for dette, samt diskutere hvad hjemmesiden skal indeholde.

Tak til alle for god støtte og for endnu et fint år.